Leasing for alle

Leasing for alle

Det kan være svært at finde rundt i alle de mange muligheder der er når du skal ud og have ny bil, og hvordan får du mest for pengene. Leasing har de seneste år indtaget det danske marked, og det er nu endnu sværere at finde ud af hvad du skal gøre i forhold til din næste bil.

Hvad er Leasing

Leasing er en måde du finansierer din bil, og er en mellemting mellem leje og lånefinansiering. Bilen er egentligt ejet af et leasingselskab som ofte er ejet af et finansinstitut, imens den person som leaser bilen, har brugsret over den som en form for lejer. Man leaser bilen i en bestemt periode, og dette kan både være for en sæson eller et eller flere år. I den periode har man fuld brugsret over bilen, og man kan aftale med sit leasingfirma hvor mange kilometer man årligt må køre i bilen. Man betaler i sin leasingperiode for det meste selv for grøn- eller ejerafgift på bilen, forsikring, og eventuelle services. Og når man skal aflevere bilen tilbage, vil den selvfølgelig blive gennemgået, og hvis man har lavet ridset eller skrammer står man selv for disse omkostninger.

 

Hvilke typer leasing findes der

Der findes flere forskellige leasingformer, og det kan være svært at finde ud af hvilken type leasing der passer bedst til dig og dine behov. Men her finder du de mest hyppige leasingformer.

Flexleasing

Med flexleasing køber man en bil hjem fra udlandet, og herefter leases bilen ud. Og grundet ændringer i registreringsafgift loven, er det blevet muligt at slippe for at betale det fulde beløb af de høje danske afgifter på bilen. Dette har Nellemannleasing specialiseret sig i, og gjort det muligt for danskerne at køre i store biler, dyre biler, eller super biler uden at det skal koste dem det hvide ud af øjnene. Derudover giver det også folk mulighed for at, skifte deres biler ud oftere og dermed få prøvet en masse forskellige biler hele tiden.

Operationel leasing

Med operationel leasing tilbageleverer man bilen til leasingfirmaet når kontrakten ophører. Og ofte inkluderer denne aftale alle udgifter såsom serviceudgifter, forsikringer, og vægtafgifter. Dette kan ofte benyttes af virksomheder som har et større antal biler de skal have til rådighed.

Finansiel leasing

Med finansiel leasing opnår man en mere fleksibel løsning, som sikrer at man efter leasingaftalen kan afsætte sin bil til den aftalte restværdi (ekskl. Afgift) Fordelen ved perioden er at du kender dine udgifter da service- og vedligeholdelsesaftaler er aftalt i kontrakten. Der betyder at du f.eks. selv kan vælge hvilket værksted der skal benyttes og det er klart aftalt hvor mange kilometer der må køres i perioden.

Sæson leasing

Nogen biler kan kun bruges på en bestemt af året, og dette gør det muligt for dig kun at lease en sportsvogn i sommerperioden eller en speciel firhjulstrækker i vinterperioden.

Splitleasing

Splitleasing benyttes oftest hvis du primært bruger din bil til erhvervskørsel, men også ønsker at bruge den en smule til privatkørsel. På den måde får man privat- og erhvervsudgifter opdelt efter hvor meget der er blevet kørt hvad i bilen. Dette betyder også at firmaskat bortfalder. Man skal dog her huske at føre elektronisk kørebog.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *