Hvor mange penge har du mulighed for at investere?
Det er flere, end du blot har stående på din bankkonto lige nu. De fleste mennesker har også en stor værdi liggende i hus, i båd og lignende aktiver.
Tag for eksempel dit hjem lige nu. Hvor meget er værdien af det enten steget eller faldet siden du købte det? Især hvis du har købt fast ejendom i de store byer er det svært at forestille sig, prisen på din bolig er faldet over de senere år – en finanskrise til trods.
Du har mulighed for at få realkreditlån for 80 % af din boligs værdi og almindeligt boliglån til resten. Hvis din bolig er steget i værdi har du således mulighed for at omlægge dit lån og få realkreditlån for hvad der nu svarer til 80 % af værdien. Måske kan du betale hele dit banklån ud; og måske er der også penge til at investere herudover.
Økonomisk rådgiver til dit bankskifte
Hele denne proces starter med en samtale med en økonomisk rådgiver. Rådgiveren – der også gerne skal være afhængig og således ikke findes i form af din bankrådgiver – kan hjælpe dig med at se på dit lån lige nu og indhente tilbud fra andre banker.
At finde det rigtige lån er lidt af en videnskab i sig selv. Det afhænger af hvor mange penge du gerne vil have til rådighed, om du har planer om at flytte i nær fremtid og hvor robust din økonomi i øvrigt er. Alt dette bør du få professionel hjælp til, for hvordan dine lån er skruet sammen er blandt de vigtigste økonomiske dispositioner, du kommer til at foretage dig.
Lad dine penge arbejde over tid
Hvis du vælger at give dig i kast med fx investering i aktier eller ejendomsinvestering er det værd at skrive sig bag øret, at du laver en investering for lang tid.
Du laver en investering, fordi at du regner med ikke at have brug for de likvide midler du smider i din investering i mange år. Hvis du først vælger at give dig i kast med ejendomsinvestering bliver dit afkast bedre og bedre hvert eneste år – det er lige før, du ikke tjener penge det første år isoleret set fordi der er så mange udgifter forbundet med at handle fast ejendom.
Men med tiden opbygger du også en stor formue. Thomas Pikketty skrev den meget omdiskuterede bog ”Kapitalen i det 21. Århundrede”. Konklusionen var her, at det er mere givtivt i dag at have penge end at arbejde for at tjene dem. Mennesker der investerer deres midler fornuftigt tjener flere penge end dem, der står tidligt op hver eneste morgen for at komme på arbejde.
Kom i gang tidligt og vær i gang i lang tid. Så opnår også du en stor formue på sigt med investering i aktiver som aktier eller fast ejendom.
Se også denne video om friværdi og udnyttelse af samme: