Investering i kryptovalutaer

Investering i kryptovalutaer

Markedet for kryptovalutaer er for alvor blevet et varmt taleemne over det forgangne år. Bitcoins helt vanvittige vækstrater var den primære kilde til mediernes fokus på denne nye verden. Mennesker verden over, herunder også danskere, har tjent penge til en hel livstid, grundet investeringer i kryptovalutaer, hvorfor interessen i disse investeringer bestemt også er steget blandt almenbefolkningen. Men dette leder så til store spørgsmål som, hvordan fremtiden ser ud for disse såkaldte kryptoer og om der potentielt stadig er værdi i investeringer i dem.

 

Hvad er en kryptovaluta?

 

Meningen med denne digitale valuta er som sådan, at den er skal foregå decentraliseret fra bankerne. Transaktioner kan ske mellem alle såvel privatpersoner som virksomheder, der har en såkaldt wallet til at opholde sin krypto i.

Derudover er tanken bag en valuta som eksempelvis Bitcoin, at der ikke skal kunne gå inflation i valutaen. Dette er muligt eftersom der er et fast antal Bitcoins i verden. Bag Bitcoin ligger den teknologi, der bliver kaldt Blockchain. Med denne teknologi er det muligt at få et overblik over og information omkring alle de transaktioner, der nogensinde er blevet foretaget med Bitcoin, herunder transaktionstidspunkt, involverede partier med mere. Disse informationer er, hvad der ved køb med fysiske valutaer, normalt holdes privat af tredjeparter som eksempelvis banker, bogførere og staten.

Flere kryptovalutaer benytter sig af teknologier som denne og det er det, som gør disse valutaer så unikke, hvis man holder det op mod de allerede kendte valutaer.

Udsigterne for kryptoer i fremtiden

 

Der er flere ting man skal tage i mente, hvis man sidder og overvejer at kaste penge efter dem. Potentielt har disse mulighed for at revolutionere den finansielle sektor, som vi kender den i dag. Det vil være en omvæltning uden lige. Spørgsmålet er blot, om vi er klar til det.

En eventuel fremvinding af kryptovalutaer vil udslette banker som vi kender dem. Så hvis man overvejer at lave en langtidsinvestering i en krypto, er det værd at tage dette i betragtning. Generelt er der hos banker, herunder også nationalbanker, stor modstand over for de digitale valutaer netop af denne grund. Store banker vil have mulighed for at danne samarbejde med indflydelsesrige politikere, der har magten til at lave et eventuelt forbud, som også er på tale i Kina.

Kinas udtalelser om et eventuelt forbud af kryptoer er et rigtig godt tegn på, hvad det er, der driver kryptoernes kurser op og ned, nemlig spekulationer. Som følger af Kinas udtalelser faldt alle verdens kryptoer med et tocifret procenttal. Hvis der derimod kommer positive udtalelser i medierne omkring kryptoernes fremtid, vil kurserne stryge op.

Det er altså meget svært at sige, hvordan det vil se ud i fremtiden, men én ting er sikkert og det er, at det kan gå alle veje. At investere i kryptovalutaer medfører intet mindre end en emotionel rutsjebane, hvilket kan være en direkte kilde til stress. Hvis man kan relatere til dette og allerede kan mærke stress symptomer, så klik på linket for at få hjælp.

 

Kryptovalutaer er altså en hel ny verden, hvis værdi i princippet er præget af spekulationer og som har potentiale til at ændre vores tilværelse, som vi kender den. Der ligger mange flere ting bag de digitale valutaer end beskrevet ovenstående, men det har forhåbentlig hjulpet til at vende en overvejelse i den ene eller den anden retning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *